Heerup Litografi - "katten & fuglen" (Signeret & Nummeret H.C 68/90) - Med passe partout og Clarity ' usynligt' glas. Motiv d.40 cm - Udvendigt mål 58x60 cm. Signeret & Nummereret Heerup Litografi.
Clarity er et specialglas med en UV-beskyttelse på 70 % og en gennemsigtighed på 99 % - deraf navnet 'usynligt' glas.
Henry Heerup (4. november 1907 i København – 30. maj 1993) var en dansk maler, billedhugger og grafiker. Heerup var en afholdt kunstner med en overdådig, fabulerende fantasi i sine værker. Han er bedst kendt for sine farverige malerier fyldt med scener fra livet i fortællende tableauer, fyldt med symboler og humor. Heerups fortællinger tager ofte udgangspunkt i hans egne erfaringer og kan til tider ses som en slags selvfortællinger. Nissen er en af Heerups foretrukne selvbiografiske roller. I et maleri, Årstiderne, kommer en nisse cyklende fra højre med en kat i cykelkurven. Både kattene og cyklen er hentet fra Heerups nære hverdag, og blev ligesom cyklen med tiden til symboler med et vist selvbiografisk indhold. Han udformede bl.a. hoveder, menneskeskikkelser, dyr og fugle. Som skulptør indførte han også begrebet skraldemodeller. Heerup var medlem af kunstnergruppen COBRA, og han har illustreret flere bøger bl.a. Ordsprogenes bog, Billedet i bogen, Sjov i Danmark og Fløjte-hugga.
Da litografierne hænger i Galleriet i Snejbjerg kan der være mulighed for at det er solgt. Vi tager forbehold for udsolgte varer. Hjemmesiden opdateres dagligt.
SIGNATUR OG NUMMERERING: Kunstneren, litografen og en evt. producent aftaler på forhånd, hvor mange litografier der skal trykkes. Hvis det færdige antal skal være 250 stk., bliver der f.eks. trykt 300 papir ark med den første farve. Herefter begynder produktionen med at indkøre den næste farve – der skal ofte flere prøvetryk til for at ramme den rigtige farve i forhold til det første tryk. Når alle farver er trykt, kan der være 270 stk. tilbage af de oprindelige 300 papir ark. Kunstneren godkender nu alle 270 stk. ved sin signatur. Det aftalte stykantal, i dette tilfælde 250 stk., bliver nummereret. De overskydende litografier bliver som regel delt mellem kunstneren og litografen. De kan blive nummereret med romertal eller mærket med HC (udenfor almindelig salg), ET (eget tryk) eller EA (godkendt af kunstneren ) Nogle samlere foretrækker tryk med numre, andre samler på EA eller HC, fordi disse er mere sjældne.